Stor-Israel: Teologi Og Katastrofe

‘Greater Israel’ er en maksimalistisk fortolkning af bibelske grænser, der forveksler teologi med moderne kortlægning.

Definitionen af ‘Greater Israel’ har to hovedvarianter: et snævert krav mellem Middelhavet og Jordan samt en ekspansiv helt til Eufrat og Nildalen.

Historisk valgte grundlæggerne som Herzl og Ben-Gurion pragmatisme over faste bibelske grænser for at sikre statens overlevelse.

Efter Seksdageskrigen 1967 voksede bevægelsen for permanent indlemmelse af erobrede områder med støtte fra religiøse ideologer.

Nutidige ledere som Netanyahu, Smotrich og Ben-Gvir har brugt formuleringer og politikker, der styrker besættelsen og bosættelserne på Vestbredden.

Afvisning af en skreven forfatning i Israel har efterladt grænser ‘elastiske’ og åbne for fortolkning gennem traktater og politiske beslutninger.

Strategisk og demografisk er realiteten, at en permanent annektering uden borgerrettigheder risikerer apartheid eller undergravning af det jødiske flertal.

Projektet underminerer Israels demokratiske og etiske grundlag, skaber endeløs konflikt og forværrer forholdet til nabolande og den palæstinensiske befolkning.

Som alternativ anbefales praktisk forsvarlige grænser, retssikkerhed og reel mulighed for sameksistens frem for territorial maximalisme.